Big Fat Snake tryller med lilletrommen |
|
| 05-02-2010 | |
| Tidligere DPA Soundco medarbejder, Kim Johansen, står for Front of House på det folkekære band’s forårsturne der traditionen tro, byder på en ganske uortodoks lilletrommekonfiguration. | |
Big Fat Snakes lilletromme har altid været noget af en særling. I mange år har den været konfigureret med intet mindre en 3 mikrofoner, og dette års konfiguration er også ganske speciel. Hele trommesættet er flyttet ud på scenekanten, så lilletrommen er så tæt som 1 meter på nærmeste publikum. Kim Johansen forklarer: ”Vi har måttet pakke lilletrommen ind i et lyddæmpende materiale der går helt ned til gulvet. Det har så betydet at mikrofonopsætningen har ændret sig, og sådan lidt tilfældigt har det vist sig at blandingen af en AKG-414 og en Shure SM57 fungerer rigtig godt sammen med det lyddæmpende materiale.” Monitordelen bliver mixet på en Digico D5 af Niels Lybæk, som også selv er musiker. ”På den gamle monitormikser måtte vi tage en masse outboard effekter med. På D5’eren er der alt hvad vi skal bruge. Det er virkelig en fornøjelse”, fortæller han. Big Fat Snake touren starter den 5. februar i Gjethuset i Frederiksværk, og kører frem til 27. marts hvor der rundes af på Elværket i Holbæk. Big Fat Snake, Forårstur 2010 Arrangør: PDH FOH: Kim Johansen / Digico D1 / Nexo Geo-T / CD18 Subs Monitor: Niels Lybæk / Digico D5 / Sennheiser ew 300IEM |
|
| Tilbage til oversigt ... | |


